Idégrundlag
Formålet med Aarhus Nycirkus Festival er at skabe en platform hvorfra nycirkus som scenekunstnerisk genre kan udfoldes, udvikles og forankres i Aarhus.
Ambitionen er at festivalen skal etablere sig som en biennale, der gennem årene vil udvide sig til flere af de aarhusianske scener.
Med fokus på forestillinger af unge cirkuskompagnier fra ind- og udland, vil festivalen vise det bedste af, hvad der skabes indenfor nycirkus i Europa. Vi lægger vægt på en høj kunstnerrisk kvalitet, men vil også være en platform hvor kunstnere, kan eksperimentere, udfordre og tage chancer.
I nycirkus er det den artistiske krop, der er omdrejningspunktet for det kunstneriske udtryk. Det er gennem den kropslige ekvilibrisme, der fortælles historier og skabes poetiske, visuelle universer. Forestillingerne på festivalens første år er udvalgt sådan, at nycirkusgenrens mangfoldige scenekunstneriske udtryksmuligheder vises frem: fra det minimalistiske, abstrakte og poetiske, til det højfrekvente, risikofyldte og humoristiske. De optrædende på årets festival er blandt de dygtigste i verden indenfor disciplinerne kinesisk pæl, vertikalreb, svingtrapez, linedans, jonglering og parakrobatik.
En festival for alle - gratis og billigt!
For at sikre at alle grupper i samfundet får adgang til festivalen har vi valgt at lade udendørsforestillingerne og workshopprogrammet være gratis. Vi vil vise, at nycirkus er andet og mere end Cirque de Soleil, som de fleste kender. Vi ved at nycirkus endnu er en ny og ukendt scenekunstform for mange mennesker, og netop derfor er det så meget desto vigtigere, at festivalen i sit første år, skaber sig et publikum ved at tilbyde gratis og billige forestillinger. Vi håber desuden at nycirkus gennem sin særlige kropslige og ikke-intellektuelle æstetik, vil tiltrække borgere, der ikke nødvendigvis er vandt til at benytte kulturen.
Forestillingerne på A-Toget koster 45 DKK for unge under 18 år, og 65 DKK for voksne inkl. gebyr og sælges gennem Godsbanens billetsalg.
Den lokale forankring
Der eksisterer allerede et talentfuldt cirkusmiljø i Aarhus. Her udgør Gøglerskolen og Cirkus Tværs de primære drivkræfter.
Det er en vigtig målsætning for Aarhus Nycirkus Festival at tage del i den igangværende talentudvikling og skabe mulighed for sparring og inspiration mellem de lokale unge de professionelle kunstnere. Derfor har vi indgået et tæt samarbejde med både Cirkus Tværs og Gøglerskolen. Sisters Company, AFUK's afgangselever og Je Peux Cirq vil således optræde på Cirkus Tværs' hjemmebane, "A-Toget", og Gøglerskolens elever vil optræde med små visninger i området omkring scenen inden hver forestilling, samt afholde en åben workshop i Gellerup. Festivalens workshopprogram er desuden målrettet det spirrende artistmiljø, hvor de professionelle artister vil lære fra sig til de unge.
Årets festival realiseres med støtte fra Aarhus kommunes kulturudviklingspulje, samt Kulturkontakt Nord. Derudover samarbejder vi med: Borderline Circus, AFUK, Godsbanen, Radar, Svalholm og Aarhus Filmværksted.
Arrangørerne
Marie Groth Wos:
Jeg har elsket cirkus lige siden jeg som femårig blev børneartist i Cirkus Regnbuebørn. Senere har jeg været elev på AFUK's artistlinje med speciale i svingende trapez og vertikal reb. Lige nu er jeg igang med studier i litteraturvidenskab og pædagogik ved Københavns Universitet. Som en del af mine studier har jeg tilbragt et år på Sorbonne Universitet i Paris, hvor jeg blandt andet fulgte forelæsningsrækker i cirkushistorie, -æstetik og -filosofi, af den anerkendte franske cirkushistoriker Pascal Jacob.
Jeg sidder i bestyrelsen i DUBAL, Danske Ungdoms- og børneartisters landsforbund, hvor jeg arbejder for at give mange flere børn og unge muligheden for at opleve glæden ved kreativiteten, den fysiske træning og det stærke sammenhold, som cirkus giver.
Sidste år gik turen fra Paris til Aarhus, hvor jeg har været så heldig at møde mennesker, der ligesom jeg har en stor passion for moderne cirkuskunst. Uden denne velvilje havde Aarhus Nycirkus Festival 2014 ikke været mulig, tak for den store opbakning!
En særlig tak til to uundværlige mennesker i dette projekt: Lalla la Cour, der har kastet sig ind i projektet med samme velkoordination, styrke, eventyrlyst og overblik som jeg er vandt til at se hende lægge i sin trapez-træning.
- Og sidst men ikke mindst, tak til idémanden bag festivalen, Morten Kaplers, der med blide og begavede skub har hjulpet med at give projektet retning, fokus og kvalitet, helt fra begyndelsen.
Kontakt: [email protected] / 29 27 25 11
Lalla la Cour:
Svingtrapezartist i Bordeline Circus.
Jeg snublede over nycirkus da jeg var 16 år, ni år senere har jeg færdiggjort min uddannelse med en Bachelor i moderne cirkus kunst, specialiseret i svingende trapez. Dannet komagniet Borderline Circus med de fantastiske Joel Degerfeldt og Rebecca Seward.
Som udøvende cirkus kunstner går mine dage med træning, kreation, turné og tanker. Tanker, det var det der jeg fandt Marie, der får man også filosofien, ideologierne og ambitionerne. Og samarbejdet om Aarhus Nycirkus Festival er nyt, spænende og solidt, da vi begge er midt i det udøvende cirkus miljø, samtidig med at vi holder af ord, budgetter og organisering.
Kontakt: [email protected] / 61 66 87 94